Fejlkilder

Opgørelserne i ledighedsstatistikken rummer en række mulige fejlkilder, der ligger i afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte data. De væsentligste fejlkilder præsenteres i det følgende.

 

Der findes givetvis personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, som af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere på et arbejdsmarkedskontor. Det drejer sig formentlig primært om personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende.

 

Der er personer, der registreres som arbejdssøgende, selvom de ikke aktivt søger arbejde, og som følgelig ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.  Det drejer sig blandt andet om personer, der deltager i kursusforløb for at blive opkvalificeret.

 

En vis del af de arbejdssøgende vurderes ikke klar til umiddelbart at påtage sig arbejde, og disse personer opfylder derfor ikke 3. kriterium af ILO’s ledigheds­definition (se Afsnit 3.3.1). Vurderingen af arbejdssøgendes arbejdsmarkeds­parathed foretages af det lokale arbejdsmarkedskontor, og på baggrund af disse vurderinger inddeles de arbejdssøgende i tre såkaldte matchgrupper. Idet opgørelser over matchgrupper indikerer væsentlige forskelle i, hvordan denne inddeling bliver foretaget på de enkelte arbejdsmarkedskontorer, anvendes disse matchgruppedata endnu ikke i udarbejdelsen af ledigheds­statistikken.

 

I forlængelse heraf kan det heller ikke afvises, at der er visse forskelle i, hvordan de enkelte arbejdsmarkedskontorer i praksis registrerer arbejds­søgende. Forskelle i ledighedstallene mellem de enkelte lokaliteter kan således være udtryk for forskelle i registreringspraksis mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer.

 

Registreringspraksis på det enkelte arbejdsmarkedskontor kan desuden være ændret over tid. Dette kan eksempelvis skyldes en kommunal standardisering af registreringspraksis eller medarbejderudskiftning på arbejdsmarkeds­kontorerne.

 

Registreringerne af arbejdssøgende er manuelt indtastet, så data kan bearbejdes elektronisk. Dette er en mulig fejlkilde, der dog skønnes at være minimal.

 

Fejlkilder i de anvendte registre – beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret – føres med over i såvel ledighedsregistret som arbejdsstyrkeregistret, ligesom fejlkilder i ledighedsregistret også føres med over i arbejdsstyrkeregistret.

 

ILO anbefaler, at opgørelsesperioden er kort – eksempelvis én dag eller én uge. En opgørelsesperiode på én måned må derfor betragtes som relativ lang i forhold til ILO-anbefalingerne.